Badminton er en sport for alle - store som små samt unge som gamle. Det vil vi meget gerne prøve at vise her i Helsinge Badminton. Derfor afholder vi et "åben hal"-arrangement, hvor du har muligheden for at prøve kræfter med badmintonsporten. Alle er velkomne til dette arrangement og vi har noget for alle aldre.
Vi afholder åben hal søndag d. 8. oktober mellem kl. 10:00 - 12:00.i Hal 2
VM i badminton (afholdt i Danmark) er netop afsluttet - det har skabt nogle fuldstændigt fantastiske oplevelser for både frivillige, publikum og deltagere. Helsinge Badminton har en stolt tradition inden for badmintonsporten og den vil vi meget gerne bygge videre på. Derfor vi vi igennem sæsonen prøve at afholde "åben hal"-arrangementer, hvor man kan prøve kræfter med sporten. VI har desværre ikke oprettet et minitonhold, men ved disse "åben hal"-arrangementer har du også muligheden for at se om der skulle gemme sig en Viktor Axelsen eller en ligeså motiveret badmintonspiller i dit barn.