Formiddagstræning

Spil formiddagsbadminton i Helsinge Badminton - mandag og onsdag

Hvorfor ikke nyde muligheden for at kunne spille badminton mandag og onsdag formiddag sammen med andre ikke erhvervsaktive? Om du er pensionist, hjemmegående mv. er ligegyldigt, bare du har lyst og mulighed for at spille om formiddagen fra 9-12. 

Der er fokus på motion, bevægelse, sociale aktiviter og ikke mindst højt humør.

Flemming Hansen står for at fordele holdene de pågældende timer, så kontakt ham hvis du gerne vil være med. Ellers kan du også møde op i hallen og få en snak med Flemming mandag eller onsdag. Der spilles primært double, hvor du bliver sat sammen med andre på samme niveau som dig selv, så man får jævnbyrdige og sjove kampe.

Spillerne deltager også i turneringer med andre formiddagsklubber. Først spiller man nogle kampe efterfulgt af frokost sammen med alle andre spillere. En julefrokost er selvfølgelig også på programmet.

Hvis det lyder til at være noget for dig, så tag endelig fat i os. Vi glæder os til at se jer i hallen.