Motion

Motionsbadminton – spil med din faste makker

Har du en makker, du gerne vil spille badminton med?  Så er vores motionisttilbud lige noget for dig!

En mulighed for dig der ønsker at spille med din faste makker i hyggelige og uformelle rammer. Der er tale om selvtræning uden træner, hvor I spiller i eget tempo og med fokus på bevægelse, sjov og fællesskab. Klubbens træner vil kigge forbi for at give praktisk vejledning samt tips og tricks til alle.  

Selvom man spiller med fast makker, er der god mulighed for at møde og skabe relationer til andre spillere, der benytter hallen samtidig. Nogle vælger at spille fast, andre bytter makkere eller laver små kampe på kryds og tværs – det bestemmer I selv. Andre medlemmer af klubben kan også benytte dette tilbud. 

Som medlem af klubben er det muligt at låne en ketsjer. Der er også mulighed for at købe bolde, tøj, ketsjer, sko mv. igennem klubbens faste leverandør RSL. 

Er dette noget for dig, så kontakt os på kontak@helsinge-badminton.dk for at høre nærmere. 


Praktisk information:

  • Det er muligt at træne tirsdag og torsdag fra 17.30-19.00 samt lørdage fra kl. 10-11
  • Baner kan anvises via foreningen
  • Man skal være medlem og betale kontingent 
  • Sæsonen starter 1. september og slutter 31. maj